Fynsmesterskaberne 2018 i OSC

OSC afholder Fynsmesterskaberne 2018

Lørdag d. 1. september afholdes Fynsmesterskaberne 2018 i Odense Squash Club. Inkluderet i prisen på 50 kr. er der morgenmad, frokost, kaffe, kage og frugt. Der spilles på alle niveauer, alle kan deltage, og alle er velkomne!
Der bliver serveret morgenbrød fra kl. 09.00 og mødetid og lodtrækning er kl. 09:30. Sidste kamp forventes at blive spillet ca. kl. 16:00.

Alle rækker inddeles efter gældende DK-rangliste pr. d. 25. august 2018. Der seedes 1, 2, 3/4 og 5/8 og der spilles ½ monrad, hvilket giver alle 3 kampe. Spillere der ikke findes på DK-ranglisten (squashportalen.dk) seedes efter bedste evne. Såfremt der er mere end 50 tilmeldte vil turneringens starttidspunkt tilpasses.

Tilmeldingen skal ske i baren i OSC og spillere fra OSMK tilmelder sig i OSMK.

Tilmeldingsfrist er fredag d. 25 august.
Spørgsmål sendes til: turnering@osc.dk

Vi glæder os til at se jer til Fynsmesterskaberne i OSC!