Sommerafslutning

Traditionen tro afholder OSC Sæsonafslutning – vi griller og giver en øl/sodavand. Ønsk din squash-makker god sommerferie 🤗😉 Junior og dametræning går på sommerferie, Drop-in og division spiller sommeren igennem, dog med lavere antal baner.

God sommer til alle ✌🏆

Fynsmesterskaberne 2018 i OSC

OSC afholder Fynsmesterskaberne 2018

Lørdag d. 1. september afholdes Fynsmesterskaberne 2018 i Odense Squash Club. Inkluderet i prisen på 50 kr. er der morgenmad, frokost, kaffe, kage og frugt. Der spilles på alle niveauer, alle kan deltage, og alle er velkomne!
Der bliver serveret morgenbrød fra kl. 09.00 og mødetid og lodtrækning er kl. 09:30. Sidste kamp forventes at blive spillet ca. kl. 16:00.

Alle rækker inddeles efter gældende DK-rangliste pr. d. 25. august 2018. Der seedes 1, 2, 3/4 og 5/8 og der spilles ½ monrad, hvilket giver alle 3 kampe. Spillere der ikke findes på DK-ranglisten (squashportalen.dk) seedes efter bedste evne. Såfremt der er mere end 50 tilmeldte vil turneringens starttidspunkt tilpasses.

Tilmeldingen skal ske i baren i OSC og spillere fra OSMK tilmelder sig i OSMK.

Tilmeldingsfrist er fredag d. 25 august.
Spørgsmål sendes til: turnering@osc.dk

Vi glæder os til at se jer til Fynsmesterskaberne i OSC! 

Klubmestre 2018

Lørdag d. 2. juni afholdt Odense Squash Club det årlige klubmesterskab. Her blev der både kæmpet om den, ifølge os 🙂 , nok mest prestigefulde squash-titel i Danmark, og om placeringerne på den interne rangliste. Så der var nok at kæmpe om på denne varme og solrige lørdag.

Hele 72 spillere fordelt på 10 rækker var mødt op kl. 8 til morgenmad inden strabadserne startede, og temperaturen på banerne steg kl. kvart i 9. Juniorerne var først på banen og nogle af dem havde en ekstra hård dag: To af vores talentfulde juniorer, Sebastian Carlsen og Luna Blom, stillede både op i junior- og seniorrækken. Sebastian vandt U15 men måtte tage til takke med 8.-pladsen hos de hårddtslående herrer i F-rækken. Luna blev nr. 3 i U15 og tog en flot 5.-plads i damerækken.

Samtidig stillede Villads Moberg og William Carlsen op i både U12 og U15 . Det må være dejligt at have unge friske ben 🙂

Placeringerne ved klubmesterskabet 2018 blev:

U12

  1. William Carlsen
  2. Villads Moberg

U15

  1. Sebastian Carlsen
  2. Alexander Brandt
  3. Luna Blom

Dame A

  1. Susan Hulgaard
  2. Heidi Storm
  3. Signe Korsgaard

Dame B

  1. Gabriele Liebute
  2. Sahra Hein
  3. Julie Bender

Herre A

  1. Martin Laursen
  2. David McAlpine
  3. Thomas Søgaard

Herre B

  1. John Rif
  2. Rune Moesgaard
  3. Anders Harbo

Herre C

  1. Jesper Frederiksen
  2. Lars Andersen
  3. Anders V. Larsen

Herre D

  1. Christian Reuther
  2. Jens Als
  3. Søren D. Andersen

Herre E

  1. Rasmus Okkels
  2. Kristian Bojsen
  3. Nicolas Viig

Herre F

  1. Michael Bech
  2. Rune Madsen
  3. Michael Strange

Den fornemmeste titel af alle gik dog til vores junior, Marius Moberg, som blev kåret som årets klubkammerat. Stort tillykke til ham og alle vinderne!

Alle resultater kan ses her => http://www.tournamentsoftware.com/sport/draws.aspx?id=50AE54A9-66E9-4201-809C-7B31D80D9E24

Dagen blev rundet af med en meget populær ginsmagning og fest til langt ud på natten. Vi ses til klubmesterskaberne 2019 i Danmarks fedeste squashklub!